Hvis du oplever symptomer på cøliaki, eller hvis du har nære slægtninge med sygdommen, er det vigtigt at få stillet en korrekt diagnose. Diagnosen for cøliaki stilles gennem en række undersøgelser, der inkluderer blodprøver og en kikkertundersøgelse af tyndtarmen.
Blodprøver – Det Første Skridt
Det første skridt i diagnostikken er en blodprøve, hvor man tester for specifikke antistoffer mod transglutaminase 2 (TG2). Disse antistoffer dannes af immunsystemet hos personer med cøliaki, fordi deres krop reagerer på gluten som en trussel. Hvis blodprøven viser et højt niveau af TG2-antistoffer, er det et tegn på, at kroppen har en immunreaktion mod gluten.
Det er vigtigt, at man ikke på egen hånd begynder på en glutenfri diæt, før diagnosen er stillet. Hvis man udelader gluten fra kosten, kan niveauet af TG2-antistoffer falde, og det kan gøre det sværere at stille den rigtige diagnose. Derfor vil vi ikke anbefale at handle glutenfri produkter før diagnosen er stillet
Tarmslimhindeundersøgelse
Blodprøver alene er ikke altid nok til at stille diagnosen. Den endelige diagnose kræver typisk en kikkertundersøgelse af tyndtarmen, hvor en læge tager en vævsprøve (biopsi).
Ved cøliaki vil slimhinden i tyndtarmen vise tydelige forandringer:
- En betændelsesreaktion
- Udglattede tarmslimhindefolder
- Færre eller helt forsvundne fimrehår, der ellers hjælper med optagelsen af næringsstoffer
Disse ændringer betyder, at kroppen har sværere ved at optage vitaminer og mineraler, hvilket kan forklare symptomer som træthed, blodmangel og knogleskørhed.
Kan man undgå kikkertundersøgelsen?
Hos børn med tydelige symptomer og meget høje niveauer af TG2-antistoffer kan man i nogle tilfælde undvære kikkertundersøgelsen. For at stille en sikker diagnose i disse tilfælde gentages blodprøven, og der suppleres med test for andre antistoffer (endomysium-antistoffer) samt en genetisk test for vævstyperne HLA-DQ2 og HLA-DQ8. Disse vævstyper er meget almindelige hos personer med cøliaki.
Hvad sker der efter diagnosen?
Hvis diagnosen cøliaki stilles, er den eneste behandling en livslang, strikt glutenfri diæt. Det betyder, at man skal undgå glutenholdige kornsorter som hvede, rug og byg. Det vil bl.a. sige glutenfri mel som sorghum, quinoa, boghvede osv. Efterhånden som kroppen tilvænner sig en glutenfri kost, vil tarmen begynde at hele, og symptomerne forsvinder gradvist.
Det er også vigtigt at få vejledning fra en diætist, så man sikrer sig en sund og balanceret kost uden gluten. Mange får det hurtigt bedre, når de følger en glutenfri diæt, men det kan tage måneder eller år, før tarmslimhinden er fuldt restitueret.
Hvornår Skal Man Undersøges for Cøliaki?
Du bør kontakte din læge og blive testet for cøliaki, hvis du oplever:
- Vedvarende mave-tarmproblemer som diarré, forstoppelse, oppustethed eller smerter
- Uforklarligt vægttab eller manglende vækst hos børn
- Kronisk træthed eller blodmangel (anæmi)
- Knogleskørhed eller hyppige knoglebrud
- Hudsygdommen dermatitis herpetiformis (kløende blærer på huden)
- Type 1 diabetes eller stofskiftesygdomme
- Nære familiemedlemmer med cøliaki
