Udgivet i Skriv en kommentar

Hvem får cøliaki og hvorfor?

Hvem får cøliaki

Cøliaki er en sygdom, der kan ramme alle – lige fra spædbørn til ældre mennesker. Det er en autoimmun sygdom, der udløses af gluten, et protein, som findes i hvede, byg og rug. For at cøliaki kan udvikles, kræves det, at personen har fået gluten i kosten, men sygdommen er også arveligt betinget. Hvis én i familien får diagnosen, er der en øget risiko for, at andre i samme familie også kan have eller udvikle cøliaki. Faktisk har cirka 10 % af forældre, søskende eller børn til en person med cøliaki også sygdommen.

Cøliaki ses ofte hos personer med andre autoimmune sygdomme såsom type 1 diabetes og stofskiftesygdomme, især sygdomme relateret til skjoldbruskkirtlen. Dette skyldes, at cøliaki er forbundet med bestemte arvelige vævstyper, der også ses ved disse sygdomme.

Cøliaki og hudsygdommen dermatitis herpetiformis

En særlig form for cøliaki viser sig i huden og kaldes dermatitis herpetiformis. Det er en hudsygdom, hvor små væskefyldte blærer og intens kløe opstår, ofte på albuer, knæ, balder og i hårbunden. Mennesker med denne hudlidelse har de samme forandringer i tarmen som personer med klassisk cøliaki, og derfor kræver behandlingen også en strikt glutenfri diæt. En glutenfri diæt kan ske ved helt at undlade brød, kage, pasta, øl osv. hvor der normalt vil være gluten i, eller ved at gå over til glutenfri specialvarer som du finder mange af her i vores webshop. Se bl.a.:

Symptomer på cøliaki

Symptomerne på cøliaki varierer meget fra person til person. Nogle har voldsomme symptomer, mens andre næsten ingen mærkbare tegn har. Dette gør, at mange kan gå rundt med sygdommen i årevis uden at vide det.

Symptomer fra mave-tarmkanalen

  • Diarré
  • Mavesmerter
  • Oppustethed
  • Rigelig luftafgang
  • Vægttab
  • Træthed
  • Forstoppelse
  • Overvægt (hos nogle personer)

Hos børn kan sygdommen også give manglende vægtøgning og væksthæmning, hvilket kan være et vigtigt tegn på cøliaki.

Når vi har haft besøg af kunder i gårdbutikken, har vi ofte oplevet at kunne spotte hvem i familien der har cøliaki inden vi har fået noget at vide om det. Det er ofte en meget lys, næsten gennemsigtig, hudfarve og mørk omkring øjnene som afslører personen. Det er dog langt fra alle der har dette synlige symptom.

Symptomer uden for mave-tarmkanalen

  • Blodmangel (anæmi)
  • Knogleskørhed (osteoporose)
  • Muskel- og ledsmerter

Hvorfor er det vigtigt at få stillet diagnosen?

Selv personer med milde symptomer bør undersøges for cøliaki. Uden behandling kan sygdommen føre til alvorlige komplikationer som knogleskørhed, nedsat vækst hos børn, kronisk træthed og en øget risiko for andre autoimmune sygdomme. Derfor er det vigtigt at få stillet en korrekt diagnose, så sygdommen kan behandles med en glutenfri diæt.

En glutenfri livsstil kan gøre en stor forskel for mennesker med cøliaki. Hos Løvegården forhandler vi kun glutenfri produkter, så du trygt kan handle uden at bekymre dig om skjult gluten.

Vil du vide mere om cøliaki og glutenfri livsstil? Følg med på vores blog for flere guides og tips!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *