Beskrivelse
Glutenfrie fødselsdagsboller – Lad duften af nybagte boller brede sig
Med denne økologiske og glutenfrie melblanding kan du nemt bage bløde, luftige boller, der bringer glæde hele vejen rundt om bordet.
Med et strejf af kardemomme minder bollerne om den klassiske fødselsdagsbolle – bare i en glutenfri udgave. Du får en virkelig lækker bolle, som vil samle alle om bordet og bringe smilet frem allerede ved duften fra ovnen. En glutenfri blanding til en klassisk bolle, som er uundværlig i den glutenfrie hverdag. Blandingen kan også bruges til chokoladeboller.
Tilsæt kun mælk og smør til blandingen.
Nordic Crumb
Nordic Crumb serien er skabt af Karina Baagø – Danmarks måske største glutenfrie brødnørd, forfatter til 5 bagebøger og udvikleren bag Strukturmetoden®. Siden 2016 har Karina arbejdet professionelt med glutenfri opskriftudvikling og bagekurser.
Med en kompromiløs nysgerrighed arbejder Karina altid på at ramme den rette smag, struktur og krumme i brødet. Altid med en forkærlighed for det gode måltid og gode råvarer.
Nordic Crumb er skabt med et ønske om flere glutenfrie produkter på markedet lavet af reelle råvarer og et minimum af tilsætningsstoffer. Samarbejdet mellem Karina Baagø og svenske Lindroos, som producerer blandingerne, gør at Nordic Crumb virkelig lever op til missionen om at kunne tilbyde glutenfrit mel og produkter i høj kvalitet.
Det skal du bruge – 10 fødselsdagsboller
1 pose fødselsdagsboller
5 dl lun mælk (38-40 grader)
40 g blødt smør
Evt. æg til pensling
Sådan gør du
Brug røremaskine eller håndmixer med dejkroge.
Varm mælken op til 38-40 grader og kom den i røreskålen. Tilsæt posens indhold og blødt smør og rør dejen i 1-2 minutter. Lad dejen hvile i 10 minutter.
Form 10 boller med let hånd (evt. med våde hænder) og lad dem hæve på bageplade med bagepapir i 25-30 minutter.
Pensl evt. med æg og bag bollerne i ca. 25 minutter ved 200 grader varmluft, indtil de er lysebrune.
Lad bollerne køle af, inden de skæres.
Opbevar ved stuetemperatur i 2-3 dage.
Bollerne kan fryses.
Opbevares tørt og ved stuetemperatur. Emballage sorteres som restaffald
Fuldkornsrismel*, majsmel*, majsstivelse*,glutenfri havregryn*, glutenfri havremel*, loppefrøskaller*, sukker*, salt, gær, kardemomme. *=økologisk.
| Energi | 1435 kJ / 340 kcal |
|---|---|
| Fedt | 2,2 g |
| - mættede fedtsyrer | 0,4 g |
| Kulhydrat | 69,7 g |
| - heraf sukkerarter | 4,9 g |
| Protein | 6,2 g |
| Kostfibre | 9,7 g |
| Salt | 0,8 g |





Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.